Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
OK-Skolen
Kursustilmelding
Ture i OK-Klubben
OK-Bridge i Centrum
Øvrige aktiviteter
Bestyrelse og udvalg
Praktiske oplysninger
Tidligere programmer
Kontakt oplysninger

Skriv til os hvis du har  forslag, kommentarer, eller spørgsmål.
Her kan du også melde dig ind i OK-Klubben.

 

Kontoret
OK-Klubben
Ålegården 3,
6000 Kolding
Telefon: 75524767
Torsdage lukkes telefonerne kl. 14.00


OK-Klubbens Bank
Jyske Bank, Reg.nr. 5098 kontonr. 1048247

OK-Skolens Bank
Danske Bank, Reg.nr. 1569 kontonr. 8760011178


Støt vore annoncører
De støtter os

 

 

Marts

  Torsdag den 1. marts kl. 14.00
Et år uden sko v. Thomas Veber

Fra parcelhus til palmestrand. Mange drømmer om en tilværelse med mindre stress og mere tid. Men sådan noget er dyrt, er det ikke? I 2016 gjorde familien Veber drømmen til virkelighed. Mor Margareta og far Thomas sagde deres job op, børnene blev taget ud af skolen, bilen blev solgt og huset udlejet. I mere end et år sejlede de ud i det blå. ”Et år uden sko” er et anderledes rejseforedrag om en ganske almindelig familie på et usædvanligt eventyr. Om at leve for næsten ingen penge og møde mennesker fra fjerne egne. Foredraget er baseret på bogen med samme titel, som udkom i efteråret 2017.

I foredraget sætter Thomas og Margareta fokus på, hvad den langsomme rejse over længere tid giver i forhold til et par ugers charter. ”Vi så mange smukke øer, men det var de mennesker, vi mødte undervejs, som gjorde mest indtryk på os. Lokale rasta-familier åbnede deres hjem for os. Vi blev budt på mad og så, hvordan livet hos dem foregår, og ungerne spillede fodbold med lokale, fattige børn. I 15 måneder var vi ’de fremmede’, og det overskud, vi blev mødt med, har vi forsøgt at tage med hjem,” siger Margareta Veber.

Et arrangement i samarbejde med OK-Skolen
     
 
  Søndag den 4. marts kl. 14.00
Jazz matiné med Jazzband Kolding

En swingende og hyggelig eftermiddag med god jazz- og swingmusik – et godt glas rødvin, en øl eller en kop kaffe.
Jazzband Kolding er et velspillende amatørorkester, der har eksisteret siden 1970. Repertoiret er populære jazz- og swingmelodier.
Kom og vær med til en hyggelig og afslappende eftermiddag.

Prisen er 60 kr. ekskl. drikkevarer, som købes til favorable priser.
Billetter købes ved indgangen.
Et arrangement i samarbejde med OK-Skolen
   
 

 
  Torsdag den 8. marts kl. 14.00
Goddag og Farvel v. Isse og Ældrebyrden

Isse og Ældrebyrden er kendt af mange for deres spille glæde og evner til at få deltagerne til at synge med. De rejser rundt med showet Goddag og Farvel med en gennemgående rød tråd, og det hele kædes sammen af kapelmesterens fortælleevner og lune. De medbringer sanghæfter, så det er muligt at synge med på en del af de sange, der spilles. Stilen er betegnet som genkendelighed, og der kan nævnes: Hele ugen alene, Tag med ud og Fisk, Avenue, På en bænk i kongens have, Jeg er sigøjner etc. Gennemsnitsalderen er trukket godt ned af sangeren Marie Louise Jacobsen, som står over for sit gennembrud på tv.

 

      
 


  Mandag den 12. marts kl. 13.00 – 16.00
Sikkerhed!
Velkommen til en minimesse med fokus på din egen sikkerhed. 

Vi har besøg af sikkerhedsfirmaet Sekura, som vil fortælle om, hvordan man kan øge sin personlige sikkerhed.
KT-Strømpen vil fortælle om, hvordan man kan afhjælpe fald m.v. ved at bruge de rigtige strømper.
Louis Nielsen fra Midtbyen vil være der med gode råd om, hvordan man kan øge sin sikkerhed ved korrekt brug af briller m.v.
Det Danske Madkompagni vil være der, og fortælle om konceptet for mad leveret hjem til dig.
Der kan komme flere aktører til, bl.a. et høreapparatfirma.

Arrangementet er gratis, og det er åbent for alle – både medlemmer af OK-Klubben og ikke-medlemmer.
   
 
  Torsdag den 15. marts kl. 14.00
Danske Syrienskrigere og Islamisk Stat v. Denniz Serinci

Denniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat (IS). Denniz Serinci er lige vendt hjem fra Mosul og har interviewet danske IS-terrorister. Denniz kommer med et foredrag om Islamisk Stat og om, hvordan man stopper radikalisering af unge i Danmark inklusive dem, der vender tilbage fra Syrien.
Denniz Serinci er forfatter til bogen "Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat" (Frydenlund) og ”285 dage i helvede” (Gyldendal). Han kommenterer jævnligt på islamisme-relaterede emner i Deadline, P1, TV2News, osv.
Deniz Serinci er 32 år og uddannet fra SDU og AU.
”Deniz Serinci er knusende dygtig til at formidle svært stof på en måde, så alle kan forstå det.” – Mads Brügger, journalist.
”Deniz’ viden om Mellemøsten er imponerende. Han har en helt usædvanlig begavelse og analytisk sans.” – Anne Sofie Allarp, udenrigsredaktør, Radio24Syv.

Et arrangement i samarbejde med OK-Skolen
       
 

 
  Torsdag den 22. marts kl. 14.00
Vin og Ost v. Osten i Helligkorsgade og Chresten fra Kolding Vinhandel

En klassiker i OK-Klubben. Det er lige før, at billetterne sælges på sortbørsen ;-)
En sprudlende eftermiddag venter i samværet med vore to kompetente guider. Vores nye mand i Osten med sit overdådige ostebord og Chresten med sine dejlige vine og mange gode historier.
En eftermiddag sammen med gode venner og måske også lidt god musik sammen med osten og rødvinen. Så går det nok ikke helt galt.

Prisen er 150 kr. for at deltage i arrangementet, og der skal købes billetter til eftermiddagen. Vi gør opmærksom på, at der kun sælges 100 billetter, så - køb i god tid.
   
 

  Langfredag den 30. marts kl. 09.00
Tur til Tirpitz og Blåvand

09:00 Afgang fra OK-Klubben. Turen går til Blåvand, indtil vi når Blåvandshuk Fyr. Her strækker vi ben og nyder udsigten over Vesterhavet samtidig med, at vi drikker kaffe.
11:30 Turen går til Billum Kro, hvor vi skal nyde en to-retters menu inklusive en genstand.
13:15 Besøg på det nye og spændende museum Tirpitz i Blåvand. Det er den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels, der har tegnet museet.
Vi slutter opholdet med kaffe og lagkage på museet.
16:00 Afgang til Kolding.
17:30 Hjemkomst til OK-Klubben.

Pris: 700 kr. pr. person.

Se hele programmet for denne tur.