Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
OK-Skolen
Kursustilmelding
Ture i OK-Klubben
OK-Bridge i Centrum
Øvrige aktiviteter
Bestyrelse og udvalg
Praktiske oplysninger
Tidligere programmer
Kontakt oplysninger

Skriv til os hvis du har  forslag, kommentarer, eller spørgsmål.
Her kan du også melde dig ind i OK-Klubben.

 

Kontoret
OK-Klubben
Ålegården 3,
6000 Kolding
Telefon: 75524767
Torsdage lukkes telefonerne kl. 14.00


OK-Klubbens Bank
Jyske Bank, Reg.nr. 5098 kontonr. 1048247

OK-Skolens Bank
Danske Bank, Reg.nr. 1569 kontonr. 8760011178


Støt vore annoncører
De støtter os

 

 

Maj


 
  Torsdag den 3. maj kl. 14.00
Irsk Folkemusik v. Downtown Dynt

Siden Downtown Dynt besøgte os sidst og væltede taget af begejstring, er der kommet en tredje mand med, så nu spiller og synger far og hans to sønner forrygende irsk folkemusik denne eftermiddag.
Der kommer numre som Molly Malone, Madam I’m a Darling, Whisky in the Jar, Streets of London, Mothers Daughters Wives, Fields of Athenry, Loch Lomond, Wild Rover, Dirty Old Town og mange flere.

Downtown Dynt består af de 3 medlemmer, far og sønner, John O'Driscoll, Brian O'Driscoll og Thomas Eoin O'Driscoll. Når de går på scenen, kan man altid forvente god smittende underholdning, og deres erfaring gennem mange år på diverse scener sammen ses tydeligt. De spiller alle af hjertens lyst og er gode til at få publikum med. Den irske folkemusik skinner igennem i deres repertoire, men der sniger sig også et skotsk, engelsk eller dansk nummer ind imellem. De kender historierne bag musikken godt, og det ses og høres tydeligt, at John er født og opvokset i Irland og at Brian & Thomas har det irske blod i sig.
Der er lagt i ovnen til en ny klassiker i OK-Klubben, og derfor ændrer vi også lidt på serveringen denne eftermiddag. Vi serverer selvfølgelig kaffe (uden kage), men der kan denne eftermiddag helt specielt købes godt øl og små sandwich.
   
 
  Torsdag den 17. maj kl. 14.00
Borgmesterens dag v. Jørgen Pedersen


Der er tradition for, at den til enhver tid siddende borgmester i starten af den nye valgperiode kommer i OK-Klubben og fortæller om de visioner og ambitioner,  vedkommende og det nyvalgte byråd har for den kommende 4-års periode.
Derfor er vi glade for at byde velkommen til borgmester Jørgen Pedersen.
 
   
  
  Torsdag den 24. maj kl. 14.00
Resonansen af et fælles ophav  v. BRAGR

BRAGR er lyden af Skandinavien. En samklang af fortid og nutid. Her er både plads til det livsbekræftende dansable, det forførende og det tungsindige...
BRAGR giver den skandinaviske folkemusiktradition et nutidigt udtryk. Det sker ikke ved hjælp af trommemaskiner, drømmende keyboards eller nationalromantiske ordlege; faktisk går både instrumentering og arrangement fint i spænd med kompositionernes oprindelige udtryk. Tidsrejsen består f.eks. i at sætte mere fokus på rytmikken og give de enkelte instrumenter en selvstændig klang og et spillerum i musikken. Det er musik, der minder os om, hvor vi kommer fra. En grundtone fra agrene, før industrialiseringen indførte stempelmaskiner og natarbejde, dengang tidsfornemmelsen og hjertets rytmik udelukkende var styret af årstidernes evige skiften.
BRAGR spiller både gamle, genkendelige kompositioner, og nye musikstykker fra hele Skandinavien. Musikken fremstår brusende frisk, arrangementerne er spændende og overraskende. Perry fortæller indlevende om musikken, og historierne giver tonerne endnu mere liv. Perry Stenbäcks nøgleharpe, skaber den følelsesmættede lyd, der er selve drivkraften i den musiktradition, BRAGR nyfortolker. Christine Dueholms lette og swingende trommespil, iblandet eksotiske perkussionlyde, gir på en gangmusikken struktur og farve. Jesper Byllings engleblide, båndløse bas leverer et samlende drive og melodiske pumpende baslinier. Kristian Enevoldsen supplerer lydbilledet med sit smagfulde, lyriske klaverspil. BRAGR minder os om, hvem vi var og på mange måder stadig er. Det er lyden af Skandinavien – vores tone i livet. Den kan både give os et opløftende smil på læben og lidt fugt i øjenkrogen.
   
 
  Torsdag den 24. maj kl. 14.00
Det moderne Vietnam v. Christian Friis

Vietnam er et kontrastfyldt land, en blanding af nyt og gammelt. Landet har gennemgået traumatiske oplevelser, men er alligevel landet på sine egne ben. I det 20. århundrede besejrede vietnameserne deres franske koloniherrer, og landet blev delt og invaderet af USA.
Siden landets genforening og introduktionen af økonomiske reformer har Vietnam på godt og ondt oplevet vidtrækkende forandringer. Hør nærmere om det naturskønne land og den moderne befolknings levevis.