August
September
Oktober
November
December
OK-Skolen
Kursustilmelding
Ture i OK-Klubben
OK-Bridge i Centrum
Øvrige aktiviteter
Bestyrelse og udvalg
Praktiske oplysninger
Tidligere programmer
Kontakt oplysninger

Skriv til os hvis du har  forslag, kommentarer, eller spørgsmål.
Her kan du også melde dig ind i OK-Klubben.

 

Kontoret
OK-Klubben
Ålegården 3,
6000 Kolding
Telefon: 75524767
Torsdage lukkes telefonerne kl. 14.00


OK-Klubbens Bank
Jyske Bank, Reg.nr. 5098 kontonr. 1048247

OK-Skolens Bank
Danske Bank, Reg.nr. 1569 kontonr. 8760011178


Støt vore annoncører
De støtter os

 

 

November

  Torsdag den 2. november kl. 14.00
Mozart - Magi og drama v. Corde di Gioia og Lisbeth Weitemeyer

Musik af Mozart sunget og spillet af sopran, Maria Johannsen, og hendes to døtre, Anna (19) og Giuly (15) på cello og violin. Ind og ud af musikken følger vi Mozarts liv gennem Lisbeth Weitemeyers levende og engagerede fortælling. Der vil være operaarier, sange, satser fra violinkoncerterne og hornkoncerten (dog for cello) - musik, hvor det virtuose forbindes med det forbløffende enkle, og hvor det dramatiske, fortryllende og magiske altid er til stede. Der vil også være mindre kendte værker, overraskelser og historiske kostumer.
Herved kædes musik og liv sammen i en samlet bevægende skildring af én af verdens største komponister.
 
   
   
  Torsdag den 9. november kl. 14.00
Et Arbejdsliv på Iskanten v. Cecilia Vanman – eventyrer og havpattedyrbiolog

Cecilia tager publikum med bag scenen på et unikt arbejdsliv som ekspeditionsleder og havpattedyrbiolog ved iskanten i Arktis. Vi rejser med på en spændende filmekspedition på jagt efter hvalrosser, hvidhvaler og narhvaler ved 76nde breddegrad i Canada, i fodsporene på legendariske opdagelsesrejsende igennem den mytiske Nordvestpassage og møder udfordrende storme, isbjørne og overvældende natur i den arktiske ødemark.
Cecilia formidler levende og engageret, og publikum er med hele vejen, når havisen knager faretruende under flyets landingsstel, og stormbølgerne vælter ind over forskningsskibets stævn. De spændende rejseanekdoter er akkompagneret af smukke fotos hele vejen igennem foredraget.
Udover at være medlem af Kvindelige Eventyrere, er Cecilia den første danske kvinde, der er blevet optaget som Fellow i The Explorers Club – verdens mest prestigefyldte klub for videnskabsfolk og eventyrere.

Et arrangement i samarbejde med OK-Skolen
 
   
 
  Torsdag den 16. november kl. 14.00
Kommunalvalg 2017 i OK-Klubben

Næsten alle de år, OK-Klubben har eksisteret, har OK-Klubben afholdt vælgermøde den sidste torsdag før valgdagen. Og sådan er det også i 2017. Repræsentanter fra alle opstillede partier er inviteret til at deltage i valgmødet, og der er også tradition for en total stoppet OK-Klub. Alle er velkomne til vælgermødet, og der er gratis adgang. Der serveres en kop kaffe og en kage. Der skal ikke bestilles plads på forhånd. Men kom i god tid. Vælgermødet slutter kl. 16.00.

Et arrangement i samarbejde med OK-Skolen
 
   
 
  Torsdag den 23. november kl. 14.00
Alverdens viser v. The Blackbirds

The Blackbirds leverede en fantastisk Beatles koncert hos os sidste år. Så glæd jer til at møde dem igen.
The Blackbirds - Karoline Budtz og Søren Bødker Madsen - inviterer jer på en rejse gennem Skandinavien og Europa og en smuttur til Sydamerika og USA, hvor I vil opleve alverdens kendte og elskede sange og viser. En rejse i sprog og udtryk, - dansk, svensk, tysk, fransk, engelsk og portugisisk, arrangeret fantasifuldt for spansk guitar, sang og div. percussive instrumenter. Genhør de store klassikere af Cornelis Vreeswijk, George Brassens, Jobim etc. og hør lidt om, hvad sangene/komponisterne betød i deres samtid, og hvad der gør dem udødelige.
 
   
 
  Torsdag den 30. november kl. 14.00
På job i Verdens Brændpunkter v. Simi Jan journalist på TV2

Få en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje – hør historierne bag om historierne på tv. Gennem personlige beretninger fortæller Simi Jan om at rapportere fra verdens brændpunkter. Om at turde bo i et land med konstante kidnapnings- og terrortrusler. Om at arbejde som kvinde i et mandsdomineret fag, og rapportere fra konservative lande, hvor kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge. Om den grænseløse gæstfrihed og næstekærlighed midt i krigen.
Der er lagt op til et spændende og indsigtsfuldt foredrag fortalt med liv, sjæl og humor af en kvinde, der brænder for sit arbejde.

TIL DETTE FOREDRAG SKAL DER KØBES BILLET
Prisen er:
• 100 kr.pr. billet for medlemmer af OK-Klubben.
• 150 kr. pr. billet for ikke-medlemmer af OK-Klubben.
Billetter købes på kontoret, bestilles her eller skriv til ok-klubben@hotmail.com.

Et arrangement i samarbejde med OK-Skolen