Fredag d. 23. maj 2025 kl. 8.30 – 18.45
Heldagstur – Tranekær Slot med besøg på Fattiggården i Svendborg
Vi kører fra KUC kl. 08:30 mod Svendborg, hvor vi besøger den tidligere Fattiggård. Historien om fattiggården og dens beboere fortælles af lokale guider, mens vi kommer rundt i lokalerne.
Herefter kører vi over Svendborgsundbroen til Tåsinge, hvor vi spiser frokost. Frokosten er inkluderet i prisen. Drikkevarer køber man selv.
Turen går videre over Siø og Langelandsbroen til Langeland, hvor vi kører nordpå til Tranekær Slot. Her venter lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig os og inviterer os indenfor i det private hjem. Lensgreven viser os rundt på slottet og fortæller dets historie undervejs.
Er vi heldige, vil grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig tilbyde os at smage sin kirsebærvin, inden vi forlader slottet.
Vi sætter kursen tilbage mod Kolding og forventer at være hjemme ca. kl. 18:45.