Mandag d. 28. og tirsdag d. 29. november kl. 9.00
Julemarked i Lübeck og Kiel
PROGRAM:
DAG 1:
Vi kører fra Kolding og direkte til Tysklands måske mest kendte julemarked hos os danskere, Lübeck. Med sin beliggenhed ved Østersøkysten, og midt i den gamle bydel af Lübeck, er julemarkedet i Lübeck desuden et stykke kulturhistorie uden sidestykke – og et af verdens ældste af sin art. Lübecks oprindelige julemarked er bevisligt mere end 350 år gammelt. Når vi er blevet trætte, finder vi vores hotel, bliver indkvarteret, og går i samlet flok til Brauberger Lübeck, hvor der står en middag klar til os.
DAG 2:
Efter morgenmad pakker vi bussen og kører imod Kiel. Oplev hvordan hygge, maritim stemning og vinteratmosfære forenes på julemarkederne i Kiel! Med de store færgeterminaler, museumshavnen og HDW-værftets imponerende kraner som kulisse stråler den smukt pyntede indre by i flot julebelysning og indbyder alle til en hyggelig juletur og et glas varmende punch. Over 140 juleboder fordelt på 5 julemarkeder vil være med til at få jer i ordentligt julehumør!
Traditionen tro er venskabsbyerne Tallinn, Gdynia og Kaliningrad også repræsenteret med stande og produkter fra deres eget land. Sidst men ikke mindst vil de festligt dekorerede stormagasiner, forretninger og butikker i byens centrum – samt de mange punchboder – spontant indbyde til juleshopping.
I Kiel kan man for en stund glemme den hektiske juletid og gøre juleindkøb i en afslappet atmosfære – man ved jo aldrig, om en æske “Kieler Sprotten” eller en nydelig Kieler-trøje finder vejen ind under juletræet.
Derefter fortsætter vi hjemturen evt. med et stop ved grænsen inden ankomst til OK-Klubben kl. 18.00.
PRIS: 1.680 kr.
Inkl.: ∙ Buskørsel i moderne turistbus, 1 x Hotelovernatning. ∙ 1 x Morgenmad. ∙ 1 x middag på Brauberger Lübeck. Julemarked Lübeck. Julemarked i Kiel ∙ Gebyr til Rejsegarantifonden.
Tillæg: Enkeltværelse 260 kr.
Hotel: Premier Inn Lübeck City Stadtgraben, Moislinger Allee 9, 23558 Lübeck.
Ønskes enkeltværelse oplyses dette ved tilmelding.
Tilmelding og betaling: Senest 9. september på kontoret, eller via mail ok klubben@hotmail.com eller tlf. 75 52 47 67.
Betaling skal ske ved tilmelding via MobilePay nr. 62041, via bank reg.nr. 0759 kontonr. 3233084130 eller kontant på kontoret. Husk at skrive navn på indbetaling.
Depositum: 500 kr. ved tilmelding.
Minimum 40 deltagere – før turen arrangeres.