OK-Skolens program efterår 2026

Undervisningen starter mandag d. 28. august

Det starter på aftenskolen … men ingen ved, hvor det ender.

Det handler ikke om at tage det næste trin på stigen – men om at udvikle sig som menneske.

Fra mandag den 28. august starter efterårets hold og vi glæder os til at byde dig velkommen tilbage. Her bliver du en del af et fællesskab, hvor nysgerrighed smitter, spørgsmål opstår – og svarene aldrig er langt væk.

Du lærer mere, når du lærer sammen med andre.

 

 

Undervisningssteder
Undervisningen finder som udgangspunkt sted i OK-Huset, Ålegården 3, 6000 Kolding. Der er dog følgende undtagelser:

  • Orkis-weekendholdet afholdes i KUC, Ågade 27, 6000 Kolding
    Keramikholdet foregår i keramiklokalet på Ungdomsskolen Kolding, C.F. Tietgensvej 7C, 6000 Kolding
    Bassinholdet gennemføres i Brændkjærskolens bassin

På FOF Sydjyllands hjemmeside kan du finde alle hold fra OK-Skolen, som er tydeligt markeret med ”OK-Skolen”. Der arbejdes målrettet på at bevare kontinuiteten og minimere ændringer.

 

Tilmelding og betaling
Tilmelding kan ske via:
• Web: (husk at vælge folkepensionistpris i tilmeldingsforløbet under ”Se alle priser”)
• Telefon: 79 30 85 80 (man., tirs., tors. kl. 10–12, ons. kl. 10–15)
• Personligt fremmøde: KUC, Ågade 27, 6000 Kolding (man.–tors. kl. 10–15)
• E-mail: info@fofsydjylland.dk
• Web: Direkte via OK-Klubbens webside www.ok-klubben.dk

Hvis du ikke modtager besked via e-mail eller sms, møder du blot op på første mødedag. Faktura udsendes i begyndelsen af juni og skal betales rettidigt.

 

Betaling
Betaling kan ske:
Via fremsendt faktura (MobilePay eller betalingskort)
Ved personlig henvendelse på kontoret

Betalingen dækker det planlagte antal mødegange. Ønske om ratebetaling kan aftales med FOF Sydjylland.

 

Undervisningsmaterialer
Udgifter til materialer afholdes af deltageren.

Generelt
OK-Skolens hold er åbne for alle voksne i henhold til lov om folkeoplysning. Det er ikke et krav at være medlem af OK-Klubben for at deltage på holdene.

 

Kopier
Kopier taget i OK-Klubben afregnes særskilt.

  • Sort/hvid: 2 kr. pr. side
  • Farve: 5 kr. pr. side

 

Handicaphold
Udvalgte bevægelseshold er klassificeret som handicaphold. Disse forløb er særligt tilrettelagt, så undervisningen giver mulighed for ekstra tid og opmærksomhed til den enkelte deltager med særlige behov i relation til holdets indhold.

For at være berettiget til deltagelse skal der foreligge en konkret begrænsning, som har betydning for deltagelsen på det pågældende hold. Alder eller overvægt betragtes ikke som handicap i denne sammenhæng.

Deltagelse forudsætter, at hver deltager underskriver en handicaperklæring for hvert enkelt hold. Erklæringer fra tidligere sæsoner kan ikke genanvendes, jf. gældende kommunale retningslinjer.

Privatlivspolitik, salgsbetingelser og praktiske oplysninger findes på FOF Sydjyllands hjemmeside.

Bemærk: Der er ingen undervisning i skolernes ferier. De enkelte hold kan dog aftale, at der sker undervisning i folkeskolernes ferier.

Se alle OK-Skolens hold på www.fofsydjylland.dk eller scan QR-koden

Italiensk for let øvede

Kurset henvender sig til deltagere, der allerede besidder grundlæggende kendskab til italiensk. Undervisningen består af lytteøvelser (dialoger og sange), mindre skriftlige opgaver med let grammatik samt omfattende samtaletræning. Formålet er at styrke ordforråd, sætningsopbygning og kendskab til italienske traditioner i et roligt og behageligt læringsmiljø.

 

Der anvendes undervisningsmaterialet Via Libera – cantando e parlando, som kan bestilles direkte hos underviseren ved første mødegang

 

Hold navn: Italiensk for lidt øvede

Hold nr. 2622230
Underviser: Gisella Paccoi og Massimo
Start dato: 25-08-2026 / slutdato: 08-12–2026
Tidspunkt: Tirsdag kl. 10.00-11.50
Lektioner: 30
Mødegange:  15
Pris: 1.525,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 1.345 kr.+ materialer

Sted: OK-Klubben, Ålegården 3, lok. 1 sal lokale 2

Fransk for let øvede

For at deltage på holdet forventes det, at du har gennemført flere sæsoner franskundervisning på aftenskole eller har tilsvarende forudsætninger.

Undervisningen består af læsning, spørgsmål og svar, lytteøvelser samt mundtlig træning, hvor vi arbejder aktivt med det franske sprog på det niveau, holdet befinder sig på. Vi anvender forskellige arbejdsformer, herunder 2+2-øvelser, gruppearbejde og klasseundervisning.

Undervisningen tilrettelægges i dialog med deltagerne, og der tages løbende højde for holdets ønsker og idéer.

Der kan inddrages materialer fra fx Début, Vite et bien og Frit fransk samt øvrige relevante ressourcer.

 

Hold navn: Fransk for lidt øvede

Hold nr. 2522315
Underviser: Madeleine Baumgarth
Start dato: 24-09-2026 / slutdato: 10-12-2026
Tidspunkt: Torsdag kl. 13.00-14.50
Lektioner: 22
Mødegange:  11
Pris: 1.095,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 963 kr.

Sted: OK-Klubben, Ålegården 3, lok. 1 sal lokale 2

Knipling og Orkis

Kurset giver mulighed for at lære knipling eller orkis helt fra grunden samt for at genopfriske teknikkerne, hvis du tidligere har arbejdet med dem. Er du erfaren kniplerske, tilbydes der desuden nye faglige udfordringer. Undervisningen omfatter også mønsterforståelse og materialelære.

Du kan desuden lære orkis, en historisk håndarbejdsteknik baseret på en enkel knytteteknik, hvor der dannes ringe og buer i mange variationer. I løbet af sæsonen kan der arrangeres besøg til relevante udstillinger.

Knipling og orkis er en værdifuld del af vores kulturarv og fortsat levende håndværkstraditioner. Begge teknikker er samtidig en afslappende og fordybende hobby – for både kvinder og mænd.

 

Hold navn: Knipling og Orkis

Hold nr. 2626082
Underviser: Kirsten Wind Hansen
Start dato: 14-09-2026 / slutdato: 09-11-2026
Tidspunkt: Mandag kl. 8.45 – 11.30
Lektioner: 24
Mødegange:  8
Pris: 1.395,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 1.251,00 kr. + materialer

Sted: OK-Klubben, Ålegården 3, lok. 1 sal lokale 3

 

Hold navn: Knipling og Orkis

Hold nr. 2626084
Underviser: Kirsten Wind Hansen
Start dato: 24-09-2026/ slutdato: 03-12-2026
Tidspunkt: Torsdag kl. 18.30 – 21.15
Lektioner: 18
Mødegange:  6
Pris: 1.045,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 937,00 kr.
+ materialer

Sted: Lindely Aktivitetscenter, Vamdrup

Orkis

På dette kursus lærer du orkis, en traditionel håndarbejdsteknik baseret på en enkel knyttemetode, hvor ringe og buer kombineres i utallige variationer. Kurset er både for begyndere og for deltagere med erfaring, som ønsker ny inspiration og fordybelse.

Orkisarbejder kan anvendes til servietter, boligdekoration, detaljer på tøj og meget mere. I løbet af weekenden serveres kaffe med brød samt en let frokost. Forplejning afregnes særskilt og koster 125 kr. pr. dag pr. deltager.

Medbring hæklenål, saks og almindeligt sygrej. Orkisskytte og garn kan købes hos underviseren.

 

Hold navn: Orkis – OK-Skolen

Hold nr. 2626086
Underviser: Kirsten Wind Hansen
Start dato: 21-11-2026 / slutdato: 22-11-2026
Tidspunkt: Lørdag og søndag kl. 10.00 – 16.00
Lektioner: 13
Mødegange:  2
Pris: 690,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 612,00 kr.
+ materialer

Sted: KUC, Ågade 27, Kolding  – lokale 1.14

 

Hold nr. 2626087
Underviser: Kirsten Wind Hansen
Start dato: 21-11-2026
Tidspunkt: Lørdag 10.00 – 16.00
Lektioner: 6,5
Mødegange: 1
Pris: 395,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 356,00 kr.
+ materialer

Sted: KUC, Ågade 27, Kolding  – lokale 1.14

 

Hold nr. 2626088
Underviser: Kirsten Wind Hansen
Start dato: 22-11-2026
Tidspunkt: Søndag 10.00 – 16.00
Lektioner: 6,5
Mødegange: 1
Pris: 395,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 356,00 kr.
+ materialer

Sted: KUC, Ågade 27, Kolding  – lokale 1.14

Keramik

Undervisningen omfatter introduktion til forskellige ler- og glasurtyper samt gennemgang af centrale formgivnings- og dekorationsteknikker. Deltagerne får mulighed for at arbejde med både håndopbygning, modellering og drejede former, afhængigt af eget niveau og interesse.

Der arbejdes med hele processen fra idé og skitse til færdigt produkt. Undervejs får du vejledning i tekniske valg, tørre- og brændingsprocesser samt praktiske overvejelser om form, funktion og overflade. Der lægges vægt på individuel udvikling, så både begyndere og øvede kan fordybe sig og udforske deres kreative udtryk.

Kurset giver en unik mulighed for at skabe personlige keramikarbejder og opleve glæden ved at forme og bearbejde ler fra råt materiale til færdigt produkt.

Materialer og brænding afregnes særskilt efter forbrug.

 

Hold navn: Keramik

Hold nr. 2626620
Underviser: Elisa Theil Jochumsen
Start dato: 31-08-2026 / slutdato: 23-11-2026
Tidspunkt: Mandag kl. 18.00 – 20.50
Lektioner: 36
Mødegange:  12
Pris: 1.850,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 1.598,00 kr.
+ materialer

Sted: Ungkolding Lokale: Keramikværkstedet

Aquarytmik

Aquarytmik er skånsom bevægelses- og styrketræning i vand, hvor kroppens vægt reduceres, og belastningen på led og muskler dermed mindskes væsentligt. Vandets modstand giver samtidig effektiv træning af styrke, balance og kondition, mens de blide bevægelser understøtter smidighed og kropsbevidsthed.

Træningsformen er særligt velegnet til deltagere, der oplever udfordringer med traditionelle træningsformer på land. Det gælder eksempelvis personer med ledsmerter, rygproblemer, slidgigt eller andre fysiske begrænsninger, hvor vandets aflastende effekt gør det muligt at træne med større komfort og udbytte. Undervisningen tilpasses deltagernes niveau, og øvelserne gennemføres i et roligt tempo med fokus på korrekt bevægelse og individuel hensyntagen.

Aquarytmik giver mulighed for at fastholde eller forbedre fysisk funktion og velvære i et trygt og motiverende miljø.

 

Hold navn: Aqua-rytmik 

Hold nr. 2625420
Underviser: Niels Henrik J. Kjeldstrup
Start dato: 03-09-2026 / slutdato: 18-03-2026
Tidspunkt: Torsdag kl. 14.45 – 15.30
Lektioner: 24
Mødegange:  24
Pris: 1070,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 926,00 kr.

Sted: Brændkjærskolen

Afspænding for alle

Holdet har fokus på at vedligeholde og styrke kroppens funktioner, så du kan fungere bedre i hverdagen og opnå øget kendskab til kroppens bevægelser og muligheder. Undervisningen er tilrettelagt for deltagere, der ikke kan deltage på almindelige hold på grund af særlige fysiske behov, og øvelserne tilpasses individuelt.

Da holdet er klassificeret som et handicaphold, skal der udfyldes en handicaperklæring hos underviseren ved første mødegang.

 

Hold navn: Afspænding for alle

Hold nr. 2628340
Underviser: Karen Rødgaard Andersen
Start dato: 08-09-2025 / slutdato: 1-12-2026
Tidspunkt: Tirsdag kl. 09.00 – 09.45
Lektioner: 12
Mødegange:  12
Pris: 869,00 kr.- Folkepensionist i Kolding: 797,00 kr.

Max. 7 deltagere på holdet.

Sted: KUC, Ågade 27, Kolding, Lokale 4.04