Velkommen til Torsdagsprogrammet – Efterår 2026

 

Glæd dig til et spændende efterårsprogram fyldt med oplevelser, fællesskab og gode stunder i OK-Klubben Kolding.

Torsdagsarrangementerne koster som udgangspunkt 100 kr., medmindre andet er angivet i programmet.

Arrangementerne er primært for klubbens medlemmer – medmindre andet står nævnt.

Hvis der står entré, møder mand blot op og betaler ved indgangen.

Hvis der står billet, skal denne købes på forhånd.

Klippekort til torsdagsarrangementer

Ved indgangen om torsdagen kan du købe et klippekort til 4x entre inkl. kaffe og kage for 400 kr. Det gør det nemt for både dig og os – og fungerer samtidig som en rigtig fin gaveidé.

Klippekortet kan også købes på kontoret.

OKTOBER

TORSDAG D. 1. OKTOBER KL. 14

Smilets ambassadør
v/ Jesper Grønkjær

 

Jesper Grønkjær er eventyrer, forfatter og tryllekunstner, og han har i mere end 25 år rejst verden rundt med det formål at vise, at et smil er et universelt sprog. Han møder mennesker fra vidt forskellige miljøer, blandt andet narkomaner, præster, politikere og kræftpatienter, og formår at skabe åbne og ærlige samtaler.

I foredraget fortæller han om sine mange rejser og oplevelser, blandt andet mødet med den berygtede kvindelige massemorder kaldet “Hun-Djævelen”. Han tager publikum med til steder som Amazonas, Himalaya, Nordkorea og forskellige stammefolk i Afrika. Han deler også historier fra fængsler i Latinamerika og andre lukkede miljøer.

Foredraget er en blanding af fotos, videoklip, humor og alvor, og det rummer en række personlige og tankevækkende budskaber. Centralt står hans erfaring med, hvad der sker, når man møder andre mennesker med åbenhed og et smil frem for skepsis, hvilket er grunden til, at han kaldes “Smilets ambassadør”.

 

Entré 100 kr. inkl. kage og kaffe

TORSDAG D. 8. OKTOBER KL. 14

Grevinde Danner
v/ Theresia Treschow-Kühl

 

Den levende fortælling om en enestående kvinde i Danmarkshistorien. Mød grevinden i egen person, når Theresia Treschow-Kühl fortæller historien om hendes liv – fra fattigdommen i København til livet som rig enke.

Grevinde Danner var gift med Frederik 7.. Hun var mor til en illegitim søn, hvis far var hendes livslange ven og ledsager, Carl Berling fra Berlingske Tidende. Louise Rasmussen var født uden for ægteskab, arbejdede som figurantinde på Det Kongelige Teater og åbnede senere en modeforretning i København.

Grevinde Danner blev afskyet af adel og borgerskab som en opkomling, der styrede kongen og blev rig. Mød hende og hør hendes fortælling.

 

Theresia Treschow-Kühl bærer en kopi af Grevinde Danners brudekjole, skabt i samarbejde med Annette Herbst, Historicum.

 

Entré 100 kr. inkl. kage og kaffe

TORSDAG D. 22. OKTOBER KL. 14

Landet rundt i den blå
v/ Helge Teglgård

 

Med højskolesangbogen gennem DK

Mange sange i højskolesangbogen knytter sig til personer, steder og begivenheder i Danmark. Hvorfor kom Padborg på den danske side af grænsen?

Det skyldes i høj grad dansk sangtradition i grænselandet! Med sange som omhandler historie, geografi, natur og årstider fra alle egne får vi en oplevelse af sammenhæng og samhørighed i vores lille land. Også den helt særligt danske tradition for at skrive lejlighedssange sætter byer, skoler og højskoler på landkortet.

 

Vi synger os hele vejen fra øst til vest, fra nord til syd i sangbogen.

 

Entré 100 kr. inkl. kaffe og kage

OKTOBER - NOVEMBER

TORSDAG D. 29. OKTOBER KL. 14

Kongen af komik – Dirch 100 år
v/ Ole Sønnichsen

 

Der er en grund til, at Dirch Passer blev kaldt kongen af komik – hele Danmarks Dirch. I år ville han være fyldt 100 år.

 

Gennem fire årtier var han indbegrebet af dansk humor og en elsket stjerne på scene, film, radio og tv.

Passer blev hele Danmarks Dirch – elsket for klassikere som Hvem har du kysset i din gadedør, Skolekammerater og Mudderkliren samt film som Baronessen fra Benzintanken og Sommer i Tyrol.

I dette foredrag tegner Ole Sønnichsen et levende portræt af mennesket bag legenden – med anekdoter, fotos og filmklip.

 

Et varmt og nuanceret indblik i en af Danmarks største entertainere – og hvorfor vi stadig elsker ham i dag.

 

Entré 100 kr. inkl. kage og kaffe

TORSDAG D. 5. NOVEMBER KL. 14

KONCERT MED DOWNTOWN DYNT

 

Downtown Dynt består af brødrene Thomas og Brian O’Driscoll, som med deres irske rødder og mange års erfaring skaber en festlig og nærværende koncertoplevelse.

 

Med sig har de ofte den dygtige violinist og mandolinspiller Michael Graubæk, og bandet kan også udvides med Georg Sorenson på mandolin.

Repertoiret byder på kendte irske folkesange og pubklassikere som The Wild Rover, Whiskey in the Jar og Molly Malone samt egne sange.

Publikum kan glæde sig til fællessang, gode historier, smukke ballader og masser af spilleglæde.

 

Entré 100 kr. inkl. kage og kaffe

 

ps…vi sælger godt irsk øl denne eftermiddag

TORSDAG D. 12. NOVEMBER KL. 14

Malawi
v/ Erik Demant

 

Erik Demant har været med Røde Kors i Malawi, hvor han besøgte projekter som Røde Kors har sammen med Malawi Røde Kors.

Foredraget giver et levende indblik i hverdagslivet, kulturen og de udfordringer og indsatser, der præger det humanitære arbejde i landet.

Glæd jer til en spændende eftermiddag med billeder og personlige fortællinger.

 

Entré 100 kr. inkl. kaffe og kage

TORSDAG D. 19. NOVEMBER  KL. 14

Jeg kommer ikke hjem i dag

v/ Mathilde Kimer, Journalist og forfatter

 

Matilde Kimer er en af Danmarks mest markante udenrigskorrespondenter og forfatter til den anmelderroste bog Krigen Indeni. Siden 2009 har hun dækket Rusland og Ukraine for Danmarks Radio og er kendt for sine autentiske og nærværende reportager.

 

Foredrag: “Jeg kommer ikke hjem i dag”

Matilde fortæller om sin oplevelse af krigen i Ukraine fra invasionens start den 24. februar 2022. Hun tager os med til bryllupper, begravelser og skoleelever i beskyttelsesrum, og viser, hvordan almindelige mennesker – voksne, børn og soldater – lever under konstant trussel. Med klip fra sin dækning og personlige fortællinger giver hun et unikt indblik i menneskelige historier bag nyhederne fra både Ukraine og Rusland.

 

Billetpris: 250 kr. inkl. kaffe og kage

 

BILLETSALGET STARTER TIRSDAG D. 6. OKTOBER KL. 9.00

Billetter kan købes:

Her i OK-Klubben
På mail: kontor@ok-klubben.dk
På telefon: 75 52 47 67

Gitte sidder klar til at ekspedere jer i den rækkefølge, henvendelserne kommer ind efter kl. 9.00.

Vigtigt:
Billetsalget er kun for medlemmer af OK-Klubben.

Ved køb i klubben skal medlemskort vises. Køber du billet til et andet medlem, skal du også medbringe vedkommendes medlemskort.

Betaling:
Vi modtager MobilePay nr. 62041, betalingskort og kontanter.

NOVEMBER - DECEMBER

TORSDAG D. 26. NOVEMBER KL. 14

Det store svindelnummer i Harte
v/ Thomas Hee

 

Thomas Hee fortæller om sin nye bog ET OLIEEVENTYR – den dramatiske historie om et opsigtsvækkende svindelnummer fra Harte ved Kolding i 1936.

En amerikansk oliejæger fik indgået en aftale med regeringen under Thorvald Stauning, som gav ham mulighed for eneret til den danske undergrund i 50 år, hvis han blot fandt ét råstof. Kort efter blev et stykke salt trukket op fra en kilometers dybde ved Harte – men var fundet ægte eller snyd?

 

Foredraget bygger på omfattende research i danske og udenlandske arkiver og byder på en fascinerende fortælling om ambitioner, bedrag og jagten på olie i Danmark.

 

Entré 100 kr. inkl. kage og kaffe

TORSDAG D. 3. DECEMBER KL. 14

JULEKONCERT
v/ Jesper Buhl og Ida Hovalt

 

Oplev en stemningsfuld julekoncert med den rutinerede operasanger Jesper Buhl og den klassisk uddannede pianist og organist Ida Hovalt. Sammen vil de fylde OK-Klubben med smukke toner, kendte julemelodier og varm musikalsk julestemning, perfekt til at synge julen ind og dele en fælles oplevelse med både sange og fortællinger.

 

Publikum kan se frem til en koncert præget af nærvær, musikalsk dybde og julens klassiske sange – en oplagt måde at mærke julens glæde og fællesskab.

 

Entré 100 kr. inkl. julekage og kaffe

TORSDAG D. 10. DECEMBER KL. 14

JULENS MELODIER & EVERGREENS
v/ Søren Peter Frøsig og Brian Svendsen

 

OK Klubben byder velkommen til en festlig julekoncert med Søren Peter Frøsig og Brian Svendsen, som tidligere har begejstret klubbens publikum.

De spiller julen ind med en perlerække af klassiske julemelodier og tidløse evergreens. Undervejs tages publikum også med på musikalske afstikkere til blandt andre Bjarne Liller, John Mogensen, Aage Stentoft, Kai Normann Andersen og Louis Armstrong, krydret med historier, varme toner og masser af stemning.

 

Der bliver rig mulighed for at synge med og mærke julestemningen brede sig – en oplagt måde at starte december festlighederne på.

 

Entré 100 kr. inkl. gløgg og æbleskiver